• Det er vigtigt for mig at være nærværende, empatisk og omsorgsfuld. 
• Det er vigtigt for mig at skabe et uformelt rum og en varm atmosfære.
• Det er vigtigt for mig at arbejde i øjenhøjde og med respekt for de mennesker jeg møder.

Personlige erfaringer

Jeg er født i 1975. Jeg er mor til to og bor i Ejby, en lille by i bunden af Isefjorden. Her bor jeg sammen med min søn og min mand. Min store datter er flyttet hjemmefra.

Jeg har selv oplevet vanskelige perioder med stor usikkerhed og oplevelsen af ikke at leve op til, hvad jeg gerne ville. Ligesom jeg kender til udfordringerne omkring skilsmisse og delebørn. Jeg ved, at det at træffe beslutningen om at gå i terapi kan føles både grænseoverskridende og blottende. Jeg ved det, for jeg kender det. Jeg har erfaring med at gå i terapi, både alene og med mine nærmeste, og jeg har på egen krop og sjæl mærket, hvilke vigtige forandringer, det har bragt mig. Dét er min store drivkraft, - at kunne give noget af det videre, jeg selv har oplevet som frisættende og forløsende. Det betyder også, at jeg ved, at de første skridt er de sværeste. Jeg har altid den største respekt for, når mennesker søger hjælp til at forandre og forbedre kontakten til sine nærmeste. Og jeg ved, at det er sårbart, og at hjælpen skal gives nænsomt.

Faglige erfaringer

Oprindeligt er jeg uddannet pædagog og har arbejdet i mange år med anbragte børn og unge og deres familier. Igennem årene har jeg efteruddannet mig. Jeg har læst en pædagogisk kandidatuddannelse med fokus på menneskets psykologiske udviklings-og tilblivelsesprocesser, og jeg har taget en psykoterapeutisk uddannelse fra Dansk Familieterapeutisk Institut. De seneste år af mit arbejdsliv har jeg arbejdet med unge med et overforbrug af rusmidler og senest som familiebehandler i kommunalt regi. 

Mit erfaringsmæssige brede fundament betyder også, at jeg har mødt mange forskellige problematikker og områder af det pædagogiske og psykologiske felt. Jeg har arbejdet med børn og voksne med diagnoser og mere eller mindre synlige handicaps. Jeg har stor respekt for både at være dén der lider og den der står på sidelinien. Jeg ved at vanskeligheder hos et familiemedlem altid forplanter sig til resten af familiesystemet og vise verca. Det kan være svært, at være pårørende. Magtesløsheden kan let blive meget nærværende. Ligesom det at være bærer af en diagnose kan føles både befriende og uendeligt begrænsende.

I mit arbejde med børn og familier i mistrivsel, der bliver jeg gang på gang rørt over de forandringer der opstår i parforholdet og i familen, når jeg gennem terapien hjælper til med at begge parter i parterapien, og alle parter i familieterapien, oplever sig lyttet til og forsøgt forstået af de andre. Det kan stadig overraske mig, hvor store forandringer små interventioner kan bibringe i form af nærvær, kærlighed og øget trivsel for alle. Ligesom det hver gang rør mig, når kærlige intentioner ender med at blive opfattet som kærlige handlinger. Når følelser af magtesløshed bliver til en oplevelse af at være betydningsfuld og handlekraftig. Det er ren magi, og jeg bliver aldrig træt af at være en del af disse processer.

Mit teoretiske afsæt

Mit teoretiske afsæt er primært i den humanistiske, eksistentielle terapitradition og den systemteroretiske, men jeg trækker på andre teoretiske forståelsesrammer, hvis jeg vurderer, at det er meningsfuldt. I det terapeutiske rum arbejder jeg oplevelsesorienteret. Det betyder, at jeg bruger det der foregår her og nu i terapirummet og samspillet mellem Jer og/eller dig  og os. Jeg arbejder med tanker, følelser, oplevelser og reaktioner. 

I vores samtale kan vi tage afsæt i konkrete situationer fra hverdagen eller du/I kan bringe et mere generelt tema eller problematik ind i samtalerne. Mit formål og ønske er at hjælpe jer til at få nye erfaringer og måder at forstå og tale med hinanden på.

Jeg tror på, at menneskers symptomer og adfærd altid er meningsfulde udtryk. Jeg gør en dyd ud af at forstå, hvad der ligger bag handlinger og udtryk. Der er altid en årsag til, at vi mennesker agerer som vi gør, det er bare ikke altid synligt for den enkelte og ej heller deres omgivelser.

Desuden er det er yderst væsentligt for mig at forstå mennesker som en del af de sammenhænge de indgår i. Jeg tror på, at det er i vores forbundethed til andre mennesker, vi kan have det sværest, men det er også i disse relationer, vi har størst mulighed for udvikling, og vejen hertil er lettest med kærligheden som drivkraft.

Derfor er terapi med vores nærmeste, den mest direkte vej til store forandringer for os selv og dem vi har kært.