Livet Sammen ved Maria Villadsen parterapi familieterapi psykoterapeut psykolog
Individuel terapi

Individuel terapi

Hvordan har du det?

Er du trist?

Føler du dig ensom, også selvom du ikke er alene?

Oplever du at havne i de samme håbløse situationer uanset, hvor meget du forsøger at undgå det?

Måske oplever du dig fastlåst i en livssituation, du ikke kan komme ud af, og føler ikke du får det ud af livet, som du drømte om?


Årsager til at søge terapi?

Du kan have mange og forskelligartede grunde til at søge terapi. De fleste kommer til mig fordi de synes, at det er svært at skabe forandringer og har en oplevelse af at sidde fast i de samme følelser og reaktionsmønstre. Terapi er en vej til at skabe positive forandringer i dit liv.


Den individuelle terapi kan være et korterevarende forløb, rettet mod et specifikt problem, eller det kan være et længerevarende forløb, hvor der arbejdes bredere med din personlige udvikling og vækst.


Eksempler på temaer og problematikker jeg kan hjælpe dig med:

  • Sorg
  • Angst
  • Tristhed og depression
  • Selvværd og selvtillids problemer
  • Problemer i relationer til andre – fx til sin partner/familie/venner eller kollegaer
  • Ensomhed
  • Stress og belastningsreaktioner
  • Eksistentielle valg og dilemmaer


Hvad kan terapi gøre for dig?

Individuel terapi er en måde at få hjælp til at få det bedre med dig selv, i det liv du lever.  Det kan give dig et bedre indblik i dig selv, og hvorfor du har det, som du har det, og hvad du har brug for for at få det bedre. Det at blive klogere på dine egne følelser, reaktioner og handlemønstre kan hjælpe dig til at skabe de forandringer, du har brug for i dit liv. Herigennem kan du opnå større trivsel i form af en følelse af mere ro, mere selvkærlighed, mere glæde og frihed i din tilværelse. Du kan opleve det som at tage magten tilbage i dit liv.

Uanset hvad din årsag er til at søge terapi, vil jeg gøre mit ypperste for at hjælpe dig i din proces.

 

Hvordan vil jeg hjælpe dig?

I det terapeutiske rum vil jeg bestræbe mig på, via mit nærvær og fulde opmærksomhed, at kunne indleve mig i din måde at være i verden på. Jeg vil nænsomt hjælpe dig, til at få øje for, hvad det er, du slås med. Jeg vil hjælpe dig med at få en større forståelse for dine følelser og reaktioner. Formålet er, at du bliver klogere på dig selv og din situation.  Når du får hjælp til at undersøge, hvad det er, der foregår i dig og dine relationer, vil det blive lettere for dig at mærke, hvilken vej du har brug for at gå for at få det bedre med dig selv og din væren i verden.


Hvad koster det og hvad gør jeg nu? 

En session varer en time og koster 900 kroner.


Hvis du har brug for forandring og vil forsøge dig med et terapeutisk rum, så kontakt mig for mere information eller for at bestille din første tid. Hvis jeg ikke lige er ved telefonen, så vender jeg hurtigt tilbage til dig.